25 maj 2011

“Overvægtige børn på vinderkurs”

Viborg Kommunes breddeidrætsprojekt Rund Og Sund har været en stor succes – resultaterne taler sit eget tydelige sprog.

“Overvægtige børn på vinderkurs” – således lød overskriften Berlingske fredag den 8. april. Bag overskriften gemmer sig bl.a. en historie om den succes Viborgs projekt Rund Og Sund (ROS) har oplevet. Med udgangen af 2010 sluttede det første hold bestående af 30 overvægtige børn i alderen 11 til 13 år. 27 af disse er siden fortsat i byens idrætsforeninger på lige fod med alle andre.

Resultaterne er ikke til at tage fejl af, da samtlige 30 børn har oplevet et fald i BMI (vægt i forhold til højde) i løbet af 2010, hvor projektet kørte. Målet er nu at børnene som opfølgning på projektet vil blive kontaktet om et år og igen om fem år for at se, hvorvidt de stadig dyrker idræt.

Ovenfor kan du se TV Viborgs indslag om Rund Og Sund, hvor projektleder Henrik Hauritz og både børn og forældre fortæller om projektet

Aabenraa Kommune
Gribskov Kommune
Høje Taastrup Kommune
Roskilde Kommune
Thisted Kommune
Aarhus Kommune
Mariager Fjord Kommune