19 apr 2011

Vigtigheden af en idrætspolitisk strategi

Kan en kommunal idrætspolitik bane vej for breddeidrætten?

Er det nødvendigt at have en strategi?

At dømme ud fra antallet af kommuner, der har fomuleret en specifik idrætspolitisk strategi, så lader kommuner ikke til at tilskrive det strategiske grundlag den store indflydelse. Kun ganske få kommuner har nemlig formuleret en skriftlig strategi. Ifølge undersøgelser foretaget af Idrættens Analyseinstitut har kun 41 % af landets 98 kommuner formuleret en strategi eller politik for idræt i kommunen. Intet tyder på at kommunalreformen fra 2007 har ændret på det billede, da andelen af kommuner med en idrætspolitisk strategi kun er steget med 2 procentpoint siden Idrættens Analyseinstitut sidst undersøgte forholdene i de danske kommuner i 2006.

Hvis årsagen er, at kommunerne ikke har troen på, at en breddeidrætspolitisk strategi kan gøre en forskel for kommunens breddeidrætsindsats, så vil dette være i direkte strid med den herskende logik, både når det kommer til ledelsesteori og new public management, hvor en strategi betragtes som et essentielt skridt på vej mod målet.

Overfor ledelsesteoretikere og strateger sidder dog en række frivillige ildsjæle, som utvivlsomt vil hævde, at deres indsats på sidelinjen og i klubhuset bærer æren, når flere løber, når badminton klubben vokser og idrætssvage grupper pludselig får mulighed for at gå til håndbold. Kan det tænkes, at lokale politikere og embedsmænd er enige i denne betragtning, og dermed ikke føler at ressourcerne til strategiarbejdet er givet godt ud?

Eller har kommunerne, når alt kommet til et, bare ikke prioriteret idrætten tilstrækkelig højt i forhold til andre områder til endnu at formulere en strategi?

 

Aabenraa Kommune
Gribskov Kommune
Høje Taastrup Kommune
Roskilde Kommune
Thisted Kommune
Aarhus Kommune
Mariager Fjord Kommune