Thisted Kommune
Målgruppe: Unge med særlige behov
Projektperiode: 01/01 - 2014 - 31/12 - 2016

Adventurerace-aktiviteter for Unge med Særlige Vanskeligheder

 

Projektbeskrivelse

Frisk luft, høj puls, udholdenhed og masser af action.

Selvom unge med særlige behov kan være svære at integrere i traditionelle idrætter såsom fodbold og håndbold, er det ikke fordi, de ikke har evnerne til at få pulsen op. Ved at arbejde med individuelle aktiviteter så som løb, cykling og orientering, tror vi på at flere unge vil opleve glæde og selvtillidsfremme ved at være motionsaktive.

Thisted Kommune vil i samarbejde med medarbejdere og elever på Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse i Thisted Kommune (STU), National Park Thy, lokale foreninger og andre mulige interessenter udvikle adventurerace-aktiviteter tilpasset unge med særlige behov, herunder unge der er i målgruppen til STU-uddannelsen.

I tillæg til adventure-aktiviteterne skal der udvikles et lejrskoletilbud for unge med særlige behov, der inkluderer adventurerace-aktiviteter i Nationalpark Thy, således at grupper af unge i denne målgruppe kan opleve ”at være på tur” med deres idræt på linje med andre unge, der er foreningsaktive på hold.

Vi vil skabe et samarbejde og partnerskab med eksisterende foreninger inden for spejderforeningerne, om at kunne benytte deres hytter og overnatningsfaciliteter i forbindelse med ad venture race lejrskoleophold for unge med særlige behov. I forbindelse med udvikling af adventurerace-konceptet vil vi trække på lokale foreningers viden og ressourcer inden for bueskydning, skydning, cykling, kanosejllads, ridning, rebaktiviteter og lign., lige som vi vil trække på Nationalpark Thy´s ekspertise inden for friluftslivet.

Over for andre kommuner skal dette delprojekt synliggøre, at disse aktiviteter er fremragende til målgruppen. Vi vil derfor udbrede budskabet om adventurerace aktiviteter tilpasse unge med særlige behov i Nationalpark Thy til andre kommuner, og om at der er mulighed for lejrskoleophold i tilknytning til aktiviteterne.

Afhængig af hvordan konceptet vinder indpas hos andre kommuner, er det tanken på sigt at udvikle og afvikle en ”festival” for adventurerace for unge med særlige behov, på linje med andre begivenheder der italesætter hverdagen for en bestemt ”gruppe” f.eks. Copenhagen Pride og Melodi Grand Prix for bands med mentalt handicappede.

Målsætning

Overordnet mål
Udvikling af adventurerace-aktiviteter med dertilhørende ”lejrskole” i National Park Thy tilpasset unge med særlige behov, der skal synliggøre vigtigheden af bevægelse og motion i hverdagens arbejde med denne gruppe.

Effektmål

  • Inden projektperioden udløber har alle lokale STU-elever, undtaget elever med multible handicaps, deltaget i flere adventurerace aktiviteter i Nationalpark Thy.
  • Inden projektperioden udløber har der været minimum 6 andre grupper af unge med særlige behov fra andre kommuner på et adventurerace-lejrskole ophold i National Park Thy
  • Antallet af unge i målgruppen der dyrker adventure-ligende aktiviteter i foreninger er steget markant
  • Det vil være et effektmål hvis interessen for andre kommuner er så stor, at der i projektperioden kan afvikles en eller flere adventure race festivaler, med mindst 100 unge deltagere med særlige behov

Projektperiode

1/1 2015 – 31/12 2016

Projektets største udfordring(er)

At få afsat projektet til andre kommuners special-institutioner især fordi det kræver at der prioriteres tid og midler til denne måde at arbejde på og tillid til at det er en godkendt læringsform.

Projektets største succesoplevelse(r)

Vi har afviklet første race den 28.april 2015 og det var en KÆMPE SUCCES. Målgruppen er vilde med aktivitetsformen pog de vokser hele dagen og viser nye sider af sig selv.

Vigtigste læringspunkter

I virkeligheden er de ikke så meget anderledes end normalgruppen, de skal bare tackles af fagfolk mens de bliver udfordret.

Presse

Se billeder på facebook-sitet ”Thisted Fritid”

Thisted Kommune søger deltagere til ‘Thy Adventure Special’

Kontaktperson

Louise Kjærsgaard Bertelsen
lokb@thisted.dk

 

Aabenraa Kommune
Gribskov Kommune
Høje Taastrup Kommune
Roskilde Kommune
Thisted Kommune
Aarhus Kommune
Mariager Fjord Kommune