Høje-Taastrup Kommune
Målgruppe: Indskolingseleverne, mellemtrinseleverne og udskolingselever i de kommunale folkeskolen.
Projektperiode: 01/01 - 2014 - 31/12 - 2016

Foreningsidrætten ind i Folkeskolen

Projektbeskrivelse

Den nye folkeskolereform stiller krav om et gennemsnit på minimum 45 minutters fysisk aktivitet i løbet af skoledagen.

Høje-Taastrup Kommune ønsker at benytte muligheden for at opprioritere idrætten i folkeskolens udskoling i samarbejde med kommunens idrætsforeninger. Projektet giver idrætsforeningerne mulighed for at være en aktiv medspiller sammen med skolen i realiseringen af de vedtagne aktivitetsminutter.

Projektet omfatter eleverne i udskolingen og inspiration til projektmodellen hentes bl.a. i nogle af de succeser som Aalborg Kommune har haft med projektet ”Sport2Go”.

Grundtanken er, at få foreningerne ind i folkeskolen. Projektet skal vise de børn, der ikke til daglig er foreningsaktive, hvad idrætsaktiviteterne kan byde på, og derigennem skabe lyst til at blive en del af foreningslivet.

Koblingen mellem foreningslivet og folkeskolerne kan være med til at åbne elevernes øjne for kommunens mangfoldige idrætstilbud samt bidrage til øget fysisk aktivitet hos eleverne. Eleverne får ligeledes mulighed for at prøve kræfter med alderstilpassede idrætsaktiviteter, som kan bidrage til motivationen for og lysten til at dyrke idræt i foreningsregi. Samtidig bidrager projektet til ny inspiration i skolernes idrætsundervisning og dermed er der også et element af kompetenceudvikling af idrætslærerne.

Samarbejdet mellem skolerne og idrætsforeningerne er i tråd med kommunens idræts- og bevægelsespolitik om at gøre det mere attraktivt for gruppen af inaktive borgere at få en mere aktiv hverdag. Idræts- og bevægelsespolitikken lægger også op til kombinationsansættelser mellem skoler, institutioner og idrætsforeninger. Dette er en fordel i forhold til projektets forankring.

Målsætning

Overordnet mål

  • At skabe en struktureret kobling mellem skoler og foreninger med henblik på at realisere de reformpligtige aktivitetsminutter.
  • At få flere unge i udskolingsalderen til at være fysisk aktive i foreningsregi.
  • At skabe sammenhæng mellem skole og foreningsidræt for den enkelte elev.
  • At skabe fleksible idrætsforeningstilbud til målgruppen.

Effektmål

  • Udarbejdelse af retningslinjer for koblingen mellem idrætsforeninger og skoler med henblik på at realisere de reformpligtige aktivitetsminutter. Retningslinjerne vil blive til i samarbejde mellem de involverede interessenter og Høje-Taastrup Kommunes Idrætskonsulent på institutions- og skoleområdet.
  • Øgning på 10 % point i idrætsforeningsdeltagelsen blandt den involverede målgruppe (Baselinemåling finder sted inden aktivitetsforløbet igangsættes). Dette måles via møderegistreringer, som de involverede samarbejdspartnere vil få til opgave at gennemføre.
  • At skabe rammer der sikrer, at målgruppen i gennemsnit er fysisk aktive i minimum 45 minutter dagligt. Dette vil ske ved at afdække de strukturelle ændringer i planlægning og gennemførelse af de reformpligtige aktivitetsminutter eksempelvis ved at sammenligne skoleskemaer fra 2012 med skoleskemaer i 2016 i udskolingen. Dette handler dels om idrætstimerne og dels timer, hvor fysisk aktivitet indgår som en del af undervisningen.

Målgruppe

Indskolingseleverne, mellemtrinseleverne og udskolingselever i de kommunale folkeskolen.

Projektperiode

08.08.2014-31.12.2016

Projektets største udfordring(er)

Samspillet mellem idrætsforeninger og skoler er lettere sagt end gjort, på trods af stor velvilje fra begge parter. Skolernes skemalægning er et større puslespil. Dette betyder bl.a. at den tid hvor idrætsforeninger kan komme på besøg eller modtage besøg fra skolerne er begrænset og i værste fald meget usammenhængende. Foreningerne er udfordret af instruktørernes fleksibilitet i forhold til deres andre hverdags aktiviteter. Der er således behov for stor forståelse og fleksibilitet fra begge parters side.

Når projektet overgår til drift ligger der nogle økonomiske udfordringer. Samarbejdet er bl.a. etableret på baggrund af, at foreningsinstruktørerne kan honoreres. Når denne økonomiske mulighed forsvinder ved projektets udløb, så skal der prioriteres penge i kommunen for at samarbejdet kan videreføres.

Idrætsforeningerne har været udfordret af målgruppens engagement i forhold til den specifikke idrætsaktivitet. Idrætsforeningernes medlemmer synes at aktiviteten er motiverende og ønsker i høj grad at deltage. Eleverne i skolen har ikke nødvendigvis interesse i den aktivitet de præsenteres for. Der kan således være et stort behov for læreropbakning i forhold til at få eleverne til at deltage.

Idrætsforeninger afvikler typisk deres foreningsaktivitet ved anlæg, som indfrier de krav der aktiviteten stiller i forhold til bl.a. rekvisitter. Når idrætsforeningerne skal ud og lave aktiviteter på skolerne, så kan de faciliteter der er til rådighed være en begrænsende faktor.

Projektets største succesoplevelse(r)

Alle de positive tilbagemeldinger der er kommet fra skoleledere, idrætslærere, elever og foreningsinstruktører.

Den interesse det i nogle tilfælde har vakt hos eleverne, som har medført at de er dukket op til aktiviteten i foreningsregi.

Den øgede forståelse der er udviklet hos begge parter, for hinandens udfordringer i forhold til at lykkedes med samarbejdet.

Fra næste skoleår kommer alle skoler til at samarbejde med idrætsforeninger til gavn for både indskolingselever, mellemtrinselever og udskolingselever.

Aftaler med alle skoler om et kompetenceløft af udvalgte idrætslærere på henholdsvis indskolings-, mellemtrins-, og udskolingsniveau. Kompetenceløftet skal både styrke idrætsundervisningen samtidig med at det skal skabe en stærkere sammenhæng mellem idrætsfaget og det kommunale idrætsliv.

Den nuancerede mængde af idrætsaktiviteter, som har været ude på skolerne.

Vigtigste læringspunkter

Det er vigtigt med en ansvarlig idrætskoordinator på hver skole. Koordinatoren er kommunens såvel som idrætsforeningens vej ind på skolen. Koordinatoren sikrer forventningsafstemningen med foreningsinstruktørerne i forhold til forløbet.

Sikre opbakning fra skoleledernes side.

Indgå kontrakter med idrætsforeningerne, hvor økonomi og ressourcer er fastlagt inden forløbet startes.

Skabe ejerskab hos foreninger såvel som skoler i forhold til at skabe det bedst mulige samarbejde.

Presse

http://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/inspiration-til-skolesamarbejde-foreningerne-goer-idraetstimerne-mere-varieret
http://www.htk.dk/Fritid/Idraet-motion/Breddeidraetskommune/For-institutioner-skoler.aspx

Video: Foreningsidræt gør en forskel i skolen
Tre skoler og seks idrætsforeninger har i løbet af efteråret samarbejdet omkring foreningsaktiviteter i skoletiden til gavn for skolernes udskolingselever

 

Kontaktperson

Fritid og kultur
Fritidkultur@htk.dk

Aabenraa Kommune
Gribskov Kommune
Høje Taastrup Kommune
Roskilde Kommune
Thisted Kommune
Aarhus Kommune
Mariager Fjord Kommune