Header Image - Om os

Monthly Archives

2 Articles

Få store rabatter på alt til din sport på Danmarks største shoppingdag

by Irene
Få store rabatter på alt til din sport på Danmarks største shoppingdag

Er du vild med at køre mountainbike? Elsker din krop crossfit? Eller foretrækker du en stille omgang yoga hjemme på stuegulvet? Så ved du også, at sport ofte kan være en dyr hobby. Uanset om du dyrker den ude eller hjemme. Om det er alene eller sammen med andre i en forening eller en klub. For ud over at skulle være klædt nogenlunde fornuftigt på i forhold til den sport du dyrker, så kræver en del sportsgrene også yderligere udstyr. Cykler, ketchere, bolde og måtter. Og det hele koster! 

breddeidraet.nu_black friday

Sport er sjovt – men dyrt

Det kan hurtigt løbe op at blive bidt af sport. Uanset om det dyrkes på professionelt eller mere afslappet plan. For det er nu en gang bedre at spille fodbold i et par gode fodboldstøvler, løbe i et par sko der er designet til det og spille badminton med andet end en haveketcher. Godt udstyr er den halve fornøjelse. Men også en dyr fornøjelse. Men med lidt omtanke og planlægning behøver det slet ikke være den store udskrivning at dyrke lige netop den sport du holder allermest af. 

Shop sportsudstyr med rabatter der batter

Men hvordan kan du så spare penge på din sport? Svaret er: Black Friday! Dette er de seneste år blevet til Danmarks absolut største shoppingdag. Uden sammenligning. Her handler danskerne for flere milliarder kroner i jagten på at spare store summer på alt fra fladskærme til fitnessudstyr. Vil du have fingrene i de mange gode tilbud? Så gælder det om at være vaks. For det kan være stressende at jagte de bedste tilbud og finde netop de ting du allerhelst vil købe. 

Shop med omtanke

Det kan derfor være en god idé at gøre dig nogle overvejelser omkring hvad det der du ønsker at købe på denne nervepirrende shoppingdag. Og ikke mindst hvor mange penge du ønsker at bruge på det. Her kan du med fordel kigge dig lidt omkring på nettet inden for at se hvilke forretninger der reelt holder Black Friday. Og måske sammenligne priserne for at se hvor du får det du leder efter billigst. 

Black Friday i cyber eller IRL?

Der findes også en række hjemmesider der har samlet de bedste Black Friday tilbud inden for en række forskellige kategorier. Her er både webshops og fysiske butikker samlet med nogle af de bedste tilbud og rabatter. Det er både nemt og overskueligt – og det vil uden tvivl spare dig for en masse tid på enten selv at google eller gå rundt i byen og kigge. Og så er det bare at vente på dagen oprinder. Og have is i maven. For du er langt fra den eneste, der er på udkig efter de nyeste skistøvler til halv pris eller den ultimative racercykel sat ned med adskillige tusinde kroner. 

Danske talenter i den engelske superliga

by Irene
Danske talenter i den engelske superliga

Premier League er en af de mest populære fodboldligaer i verden. Og den bliver ikke mindre populær – i hvert fald set med danske øjne – når danske spillere optræder på grønsværen i denne prestigefyldte liga. Så er der for alvor noget at heppe på og følge med i. I sæsonen 2020/2021 har vi også en del spillere med i Premier League – ofte også blot kaldet PL –  og det er absolut noget vi kan være stolte af, som et relativt lille land. Der er naturligvis en række kendte navne, der har været en fast del af Premier League i en årrække efterhånden. Det gælder blandt andet Kasper Schmeichel i Leicester og Christian Eriksen i Tottenham. 

premier league

De unge og nye … 

Af nyere og mere ukendte navne hører Andreas Christensen, der imidlertid viste storform under det netop afsluttede EM. Når han ikke spiller på det danske landshold slår han sine fodboldfolder i Chelsea, hvor mange spår ham en fantastisk karriere. Det samme gælder hans landsholdskollega Pierre-Emile Højbjerg – ligeledes Chelsea – og fast inventar på midtbanen. Derudover er der en spiller som Jannik Vestergaard i forsvaret for Southampton FC og den stadig relativt ukendte Oscar Buur i Wolverhampton. 

… og de gode, gamle 

Der har imidlertid været danske fodboldspillere med i Premier League i mange år. Helt præcist 61 af slagsen. En af de vel nok mest kendte er Peter Schmeichel der har holdt målet rent i både Manchester United, Aston Villa og Manchester City. Samt naturligvis på det danske landshold. Han hører ikke alene til blandt en af de absolut største fodboldspillere her til lands. Han er også kåret som verdens bedste målmand. To gange. Nemlig i 1992 og igen i 1993. Daniel Agger der spillede for Liverpool i perioden 2006 til 2014 er også selvskreven på listen over kendte danske fodboldspillere i Premier League. Selv om han aldrig nåede at vinde et PL-mesterskab, er han adskillige gange blevet udråbt til at være en af de bedste forsvarsspillere i Premier League. 

Premier League med dansk islæt

Som en relativt lille fodboldnation har Danmark har en anseelig mængde spillere med i den eftertragtede liga, Premier League, gennem årene. Hvad årsagen til dette skyldes kan man kun gisne om. Men der er både tale om eminente hold, som de fleste spillere vil gøre alt for at være en del af. Desuden er der også store summer at hente, hvis man spiller med i Premier League – for slet ikke at tale om berømmelsen. Og så er der noget i den engelske fodboldånd, der ofte harmonerer rigtig godt med den danske mentalitet sammenlignet med ligaer og klubber længere sydpå. Så det er bare med at holde godt øje med danskerne i Premier League i sæsonen 2020/2021!